About Intellectual Property IP Training Respect for IP IP Outreach IP for… IP and... IP in... Patent & Technology Information Trademark Information Industrial Design Information Geographical Indication Information Plant Variety Information (UPOV) IP Laws, Treaties & Judgements IP Resources IP Reports Patent Protection Trademark Protection Industrial Design Protection Geographical Indication Protection Plant Variety Protection (UPOV) IP Dispute Resolution IP Office Business Solutions Paying for IP Services Negotiation & Decision-Making Development Cooperation Innovation Support Public-Private Partnerships AI Tools & Services The Organization Working with WIPO Accountability Patents Trademarks Industrial Designs Geographical Indications Copyright Trade Secrets WIPO Academy Workshops & Seminars IP Enforcement WIPO ALERT Raising Awareness World IP Day WIPO Magazine Case Studies & Success Stories IP News WIPO Awards Business Universities Indigenous Peoples Judiciaries Genetic Resources, Traditional Knowledge and Traditional Cultural Expressions Economics Finance Intangible Assets Gender Equality Global Health Climate Change Competition Policy Sustainable Development Goals Frontier Technologies Mobile Applications Sports Tourism PATENTSCOPE Patent Analytics International Patent Classification ARDI – Research for Innovation ASPI – Specialized Patent Information Global Brand Database Madrid Monitor Article 6ter Express Database Nice Classification Vienna Classification Global Design Database International Designs Bulletin Hague Express Database Locarno Classification Lisbon Express Database Global Brand Database for GIs PLUTO Plant Variety Database GENIE Database WIPO-Administered Treaties WIPO Lex - IP Laws, Treaties & Judgments WIPO Standards IP Statistics WIPO Pearl (Terminology) WIPO Publications Country IP Profiles WIPO Knowledge Center WIPO Technology Trends Global Innovation Index World Intellectual Property Report PCT – The International Patent System ePCT Budapest – The International Microorganism Deposit System Madrid – The International Trademark System eMadrid Article 6ter (armorial bearings, flags, state emblems) Hague – The International Design System eHague Lisbon – The International System of Appellations of Origin and Geographical Indications eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange Mediation Arbitration Expert Determination Domain Name Disputes Centralized Access to Search and Examination (CASE) Digital Access Service (DAS) WIPO Pay Current Account at WIPO WIPO Assemblies Standing Committees Calendar of Meetings WIPO Webcast WIPO Official Documents Development Agenda Technical Assistance IP Training Institutions COVID-19 Support National IP Strategies Policy & Legislative Advice Cooperation Hub Technology and Innovation Support Centers (TISC) Technology Transfer Inventor Assistance Program WIPO GREEN WIPO's Pat-INFORMED Accessible Books Consortium WIPO for Creators WIPO Translate Speech-to-Text Classification Assistant Member States Observers Director General Activities by Unit External Offices Job Vacancies Procurement Results & Budget Financial Reporting Oversight
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Laws Treaties Judgments Browse By Jurisdiction

Order No. 89 of September 12, 1996, on the Ratification of the Protocol of 27 June 1989 relating to the Madrid Arrangement on the International Registration of Marks, Denmark

Back
Latest Version in WIPO Lex
Details Details Year of Version 1996 Dates Adopted: September 12, 1996 Type of Text Implementing Rules/Regulations Subject Matter Trademarks

Available Materials

Main Text(s) Related Text(s)
Main text(s) Main text(s) Danish Bekendtgørelse af Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker ('Madrid-Protokollen (1989)')(BKI nr 89 af 12/09/1996)        
 Bekendtgørelse af Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker ('Madrid-Protokollen (1989)')(BKI nr 89 af 12/09/1996)

BKI nr 89 af 12/09/1996

Udenrigsministeriet

Bekendtgørelse af Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den

internationale registrering af varemærker (»Madrid-Protokollen (1989)»)

I henhold til kongelig resolution af 30. oktober 1995 har Danmark

ratificeret den i Madrid den 27. juni 1989 vedtagne protokol til

Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker

(»Madrid-Protokollen (1989)»).

Protokollen har følgende ordlyd:

Protokol til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemærker

vedtaget i Madrid 27 juni 1989 Artikel 1

Medlemskab af Madridunionen

De stater, som har tiltrådt denne protokol (i det følgende kaldet »de kontraherende stater«),

selvom de ikke har tiltrådt Madridarrangementet om international registrering af varemærker, som

revideret i Stockholm i 1967 og som ændret i 1979 (i det følgende kaldet »Madridarrangementet

(Stockholm)»), og de i artikel 14(1)(b) nævnte organisationer, som har tiltrådt denne protokol, (i

det følgende kaldet »de kontraherende organisationer«), vil være medlemmer af den samme

union, som de lande, der har tiltrådt Madridarrangementet (Stockholm), er medlemmer af. Enhver

henvisning i denne protokol til »kontraherende parter« skal forstås som en henvisning til både

kontraherende stater og kontraherende organisationer.

Artikel 2

Opnåelse af beskyttelse gennem international registrering

• (1) Når en ansøgning om registrering af et varemærke er indgivet til en kontraherende parts

varemærkemyndighed, eller når et mærke er registreret i registret hos en kontraherende parts

varemærkemyndighed, kan den person, i hvis navn den pågældende ansøgning (i det

følgende kaldet »den oprindelige ansøgning«) eller den pågældende registrering (i det

følgende kaldet »den oprindelige registrering«) står, i henhold til bestemmelserne i denne

protokol opnå beskyttelse for sit mærke på de kontraherende parters territorier ved en

registrering af det pågældende mærke i registret hos Det internationale Bureau hos

Verdensorganisationen for industriel ejendomsret (i det følgende kaldet henholdsvis »den

internationale registrering«, »Det internationale Register«, »Det internationale Bureau« og

»Organisationen«), forudsat at

• (i) når den oprindelige ansøgning er indgivet til varemærkemyndigheden i en kontraherende

stat, eller når den oprindelige registrering er foretaget af en sådan myndighed, den person, i

hvis navn den pågældende ansøgning eller registrering står, er statsborger i denne

kontraherende stat, eller er bosat i eller er indehaver af en regulær industriel eller

kommerciel virksomhed i den nævnte kontraherende stat,

• (ii) når den oprindelige ansøgning er indgivet til en kontraherende organisations

varemærkemyndighed, eller når den oprindelige registrering er foretaget af en sådan

myndighed, den person, i hvis navn den pågældende ansøgning eller registrering står, er

statsborger i en stat, som er medlem af denne kontraherende organisation, eller er bosat i

eller er indehaver af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed på den nævnte

kontraherende organisations territorium.

• (2) En ansøgning om international registrering (i det følgende kaldet »den internationale

ansøgning«) skal indgives til Det internationale Bureau ved formidling af den

varemærkemyndighed, hvor den oprindelige ansøgning blev indgivet, eller den oprindelige

registrering blev foretaget (i det følgende kaldet »den oprindelige varemærkemyndighed«).

• (3) Enhver henvisning i denne protokol til en »varemærkemyndighed« eller til en

»kontraherende parts varemærkemyndighed« skal forstås som en henvisning til den

varemærkemyndighed, som på vegne af en kontraherende part har ansvaret for registrering

af varemærker, og enhver henvisning i denne protokol til »mærker«, skal forstås som en

henvisning til varemærker for såvel varer som tjenesteydelser.

• (4) I denne protokol forstås ved en »kontraherende parts territorium«, når den kontraherende

part er en stat, denne stats territorium, og når den kontraherende part er en mellemstatslig

organisation, det territorium, som den pågældende mellemstatslige organisations

konstituerende traktat gælder for.

Artikel 3

International ansøgning

• (1) En international ansøgning i henhold til denne protokol skal affattes på den blanket, der

er foreskrevet i i gennemførelsesforskrifterne.

Den oprindelige varemærkemyndighed skal bekræfte, at de oplysninger, der er angivet i den

internationale ansøgning, svarer til de oplysninger, som på bekræftelsestidspunktet er angivet i

den oprindelige ansøgning eller den oprindelige registrering. Desuden skal den nævnte myndighed

angive

• (i) for så vidt angår en oprindelig ansøgning, dennes dato og nummer,

• (ii) for så vidt angår en oprindelig registrering, dennes dato og nummer samt dato og

nummer på den ansøgning, der ligger til grund for den oprindelige registrering.

Den oprindelige varemærkemyndighed skal endvidere angive datoen for den internationale

ansøgning.

• (2) Ansøgeren skal angive de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges

varemærkebeskyttelse, og desuden, om muligt, tilsvarende klasse eller klasser i henhold til

Nice-Arrangementet vedrørende den internationale klassifikation af varer og tjenesteydelser

til brug ved registrering af mærker. Hvis ansøgeren undlader en sådan angivelse, skal Det

internationale Bureau klassificere varerne og tjenesteydelserne i de relevante klasser i

henhold til nævnte klassifikation. De oplysninger om klasser, som ansøgeren har angivet,

skal kontrolleres af Det internationale Bureau, der udøver denne kontrol i samarbejde med

den oprindelige varemærkemyndighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den nævnte

myndighed og Det internationale Bureau, skal sidstnævntes opfattelse have forrang.

• (3) Hvis ansøgeren påberåber sig farver som et distinktivt element ved sit mærke, skal han

• (i) angive dette og sammen med sin internationale ansøgning give oplysning om den farve

eller den kombination af farver, der påberåbes;

• (ii) vedlægge sin internationale ansøgning kopier i farve af det nævnte mærke. Disse kopier

skal vedhæftes de meddelelser, der afgives af Det internationale Bureau; antallet af sådanne

kopier fastsættes i gennemførelsesforskrifterne.

• (4) Det internationale Bureau skal omgående registrere de mærker, der er indgivet i

overensstemmelse med artikel 2. Den internationale registrering får tildelt den dato, på

hvilken den internationale ansøgning blev modtaget af den oprindelige

varemærkemyndighed, forudsat at den internationale ansøgning er modtaget af Det

internationale Bureau inden to måneder fra denne dato. Hvis den internationale ansøgning

ikke er modtaget inden for denne periode, får den internationale registrering tildelt den dato,

på hvilken den nævnte internationale ansøgning blev modtaget af Det internationale Bureau.

Det internationale Bureau skal uden ophold underrette de berørte varemærkemyndigheder

om den internationale registrering. Mærker, som er registreret i Det internationale Register,

skal offentliggøres i et periodisk tidsskrift, der udgives af Det internationale Bureau, på

grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i den internationale ansøgning.

• (5) Med henblik på den offentliggørelse, der skal finde sted af mærker, der er registreret i

Det internationale Register, skal enhver varemærkemyndighed fra Det internationale Bureau

modtage et antal eksemplarer af det nævnte tidsskrift uden vederlag og et antal eksemplarer

til nedsat pris på de vilkår, der fastsættes af den forsamling, der er nævnt i artikel 10 (i det

følgende kaldet »Forsamlingen«). Sådan offentliggørelse skal anses som tilstrækkelig for

alle kontraherende parter, og ingen anden offentliggørelse kan kræves af indehaveren af den

internationale registrering.

Artikel 3b

Territorial virkning

Den beskyttelse, som følger af den internationale registrering, kan kun udstrækkes til en

kontraherende part på begæring af den person, som indgiver den internationale ansøgning eller

som er indehaver af den internationale registrering. En sådan begæring kan dog ikke fremsættes

for den kontraherende part, hvis varemærkemyndighed er den oprindelige varemærkemyndighed.

Artikel 3c

Begæring om »territorial udstrækning«

• (1) En begæring om, at den beskyttelse, som følger af den internationale registrering, skal

udstrækkes til at omfatte en kontraherende part, skal udtrykkeligt angives i den

internationale ansøgning.

• (2) En begæring om territorial udstrækning kan ligeledes fremsættes efter den internationale

registrering. En sådan begæring skal indgives på den blanket, som er foreskrevet i

gennemførelsesforskrifterne. Den skal omgående noteres af Det internationale Bureau, som

uden ophold skal underrette den eller de berørte varemærkemyndigheder herom. Noteringen

af udstrækningen skal offentliggøres i Det internationale Bureaus periodiske tidsskrift. En

sådan territorial udstrækning får virkning fra den dato, på hvilken den er noteret i Det

internationale Register; den ophører med at have virkning ved udløbet af den internationale

registrering, som den vedrører.

Artikel 4

Virkninger af international registrering

• (1)(a) Fra den dato, på hvilken registreringen eller noteringen er sket i overensstemmelse

med bestemmelserne i artiklerne 3 og 3c, er beskyttelsen af mærket hos hver af de berørte

kontraherende parter den samme, som hvis mærket havde været indgivet direkte til den

pågældende kontraherende parts varemærkemyndighed. Hvis intet afslag er meddelt til Det

internationale Bureau i overensstemmelse med artikel 5(1) og (2), eller hvis et afslag,

meddelt i overensstemmelse med den pågældende artikel, efterfølgende er trukket tilbage, er

mærkets beskyttelse hos den berørte kontraherende part fra den nævnte dato den samme,

som hvis mærket havde været registreret af den pågældende kontraherende parts

varemærkemyndighed.

• (b) Den angivelse af vare- og tjenesteydelsesklasser, som er foreskrevet i artikel 3, er ikke

bindende for de kontraherende parter for så vidt angår omfanget af mærkets beskyttelse.

• (2) Enhver international registrering skal nyde den ret til prioritet, der er foreskrevet i artikel

4 i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, selvom de krav, som er

foreskrevet i sektion D af nævnte artikel, ikke er opfyldt.

Artikel 4b

Erstatning af en national eller regional registrering med en international registrering

• (1) Når et mærke, som er genstand for en national eller regional registrering hos en

kontraherende parts varemærkemyndighed, tillige er genstand for en international

registrering, og begge registreringer står i den samme persons navn, anses den internationale

registrering for at erstatte den nationale eller regionale registrering, uden at der derved sker

indskrænkning i de rettigheder, som er erhvervet i kraft af sidstnævnte, forudsat at

• (i) den beskyttelse, der følger af den internationale registrering, udstrækkes til den nævnte

kontraherende part i henhold til artikel 3c (1) og (2),

• (ii) alle de varer og tjenesteydelser, som er angivet i den nationale eller regionale

registrering, tillige er angivet i den internationale registrering for så vidt angår den nævnte

kontraherende part,

• (iii) en sådan udstrækning får virkning efter datoen for den nationale eller regionale

registrering.

• (2) Den varemærkemyndighed, der er nævnt i stk. (1), skal på begæring sørge for at notere

den internationale registrering i sit register.

Artikel 5

Afslag og ugyldiggørelse af virkningerne af international registrering i forhold til visse

kontraherende parter

• (1) Når den lovgivning, som kommer til anvendelse, tillader det, har enhver kontraherende

parts varemærkemyndighed, som har fået meddelelse fra Det internationale Bureau om en

udstrækning til den pågældende kontraherende part i henhold til artikel 3c (1) eller (2) af den

beskyttelse, som følger af den internationale registrering, ret til at erklære i en meddelelse

om afslag, at beskyttelse ikke kan ydes hos nævnte kontraherende part for det mærke, som er

genstand for en sådan udstrækning. Et sådant afslag kan alene være begrundet i forhold, som

i henhold til Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret ville være

gældende i tilfælde af, at et mærke var indgivet direkte til den varemærkemyndighed, som

meddeler afslaget. Beskyttelse kan dog ikke afslås, heller ikke delvist, alene som følge af, at

den lovgivning, som kommer til anvendelse, kun ville tillade registrering i et begrænset antal

klasser eller for et begrænset antal varer eller tjenesteydelser.

• (2)(a) En varemærkemyndighed, som ønsker at gøre en sådan ret gældende, skal meddele sit

afslag til Det internationale Bureau sammen med en redegørelse for alle afslagsgrundene

inden for den frist, der er foreskrevet af den for den pågældende varemærkemyndighed

gældende lov, og senest, med forbehold af (b) og (c) før udløbet af et år fra den dato, på

hvilken Det internationale Bureau har sendt meddelelsen om den udstrækning, der er henvist

til i stk. (1), til den nævnte varemærkemyndighed.

• (b) Uanset (a) kan en kontraherende part erklære, at den frist på et år, som er angivet i (a),

skal være 18 måneder for internationale registreringer foretaget i henhold til denne protokol.

• (c) En sådan erklæring kan tillige angive, at når et afslag om beskyttelse skyldes en

indsigelse, vil et sådant afslag kunne blive meddelt af den pågældende kontraherende parts

varemærkemyndighed til Det internationale Bureau efter udløbet af 18-måneders fristen. En

sådan varemærkemyndighed kan for enhver nærmere angivet international registrering

meddele et afslag om beskyttelse efter udløbet af 18-måneders fristen, men kun såfremt

• (i) den før udløbet af 18-måneders fristen har underrettet Det internationale Bureau om

muligheden for, at der vil kunne blive fremsat indsigelse efter udløbet af 18-måneders

fristen, og

• (ii) meddelelsen om afslag på grundlag af en indsigelse gives inden for en frist på højst syv

måneder fra den dato, på hvilken indsigelsesperioden begynder; hvis indsigelsesperioden

udløber før denne frist på syv måneder, skal meddelelsen ske inden for en frist på en måned

fra udløbet af indsigelsesperioden.

• (d) En erklæring i henhold til (b) eller (c) kan fremsættes i de instrumenter, der er anført i

artikel 14(2), og erklæringen har virkning fra samme dato som datoen for denne protokols

ikrafttræden for den stat eller mellemstatslige organisation, der har afgivet erklæringen. En

sådan erklæring kan tillige fremsættes senere, i hvilket tilfælde erklæringen får virkning 3

måneder efter dens modtagelse af Organisationens generaldirektør (i det følgende kaldet

»Generaldirektøren«), eller på et hvilket som helst senere tidspunkt angivet i erklæringen,

for så vidt angår enhver international registrering, hvis dato er den samme som eller senere

end den dato, erklæringen har virkning fra.

• (e) Ved udløbet af en periode på 10 år fra denne protokols ikrafttræden skal Forsamlingen

undersøge, hvorledes det system, der er etableret i henhold til bestemmelserne i (a) til (d),

fungerer. Derefter kan de nævnte bestemmelser ændres ved Forsamlingens enstemmige

beslutning.

• (3) Det internationale Bureau skal uden ophold sende et eksemplar af afslagsmeddelelsen til

indehaveren af den internationale registrering. Den nævnte indehaver skal have samme

retsmidler mod afslaget, som hvis han havde indgivet ansøgningen om registrering af

mærket direkte til den varemærkemyndighed, som har givet meddelelse om afslag. Hvor Det

internationale Bureau har modtaget underretning i henhold til (2)(c)(i), skal det uden ophold

sende underretningen til indehaveren af den internationale registrering.

• (4) Det internationale Bureau skal underrette enhver interesseret, som fremsætter begæring

herom, om grundlaget for at afslå mærket.

• (5) En varemærkemyndighed, som for en nærmere angivet international registrering ikke har

givet underretning om et muligt eller endeligt afslag til Det internationale Bureau i

overensstemmelse med (1) og (2), skal, for så vidt angår denne internationale registrering,

fortabe fordelen ved den i (1) fastsatte ret.

• (6) En kontraherende parts kompetente myndigheder kan ikke erklære en international

registrerings virkninger på den pågældende kontraherende parts territorium ugyldige, uden at

indehaveren af en sådan international registrering i god tid har fået mulighed for at forsvare

sine rettigheder. Ugyldiggørelsen skal meddeles til Det internationale Bureau.

Artikel 5b

Bevis for retten til at anvende

visse bestanddele i mærket

Bevis for retten til at anvende visse bestanddele, som indgår i et mærke, som f.eks. våben,

våbenskjold, portrætter, æresbevisninger, titler, firmanavne, personnavne bortset fra ansøgerens

navn, eller andre lignende inskriptioner, som måtte blive krævet af de kontraherende parters

varemærkemyndigheder, skal undtages fra krav om legalisering og attestation fra andre end den

oprindelige varemærkemyndighed.

Artikel 5c

Kopi af indførsler i Det internationale Register;

Undersøgelser;

Ekstrakter af Det internationale Register

• (1) Det internationale Bureau udfærdiger til enhver person, der anmoder derom, mod

betaling af et gebyr fastsat i gennemførelsesforskrifterne, en kopi af indførslerne i Det

internationale Register vedrørende et bestemt mærke.

• (2) Det internationale Bureau kan også mod betaling foretage undersøgelser blandt mærker,

som er genstand for international registrering.

• (3) Ekstrakter af Det internationale Register, som er begæret med henblik på anvendelse hos

en kontraherende part, er undtaget fra enhver legalisering.

Artikel 6

Gyldighedsperiode for international registrering;

Afhængighed og uafhængighed

for international registrering

• (1) En registrering af et mærke hos Det internationale Bureau gælder for en periode på 10 år

med mulighed for fornyelse på de vilkår, der er angivet i artikel 7.

• (2) Ved udløbet af en periode på 5 år fra den internationale registrerings dato bliver en sådan

registrering uafhængig af den oprindelige ansøgning eller den deraf følgende registrering

eller af den oprindelige registrering med forbehold af nedenstående bestemmelser.

• (3) Den beskyttelse, der følger af den internationale registrering, hvad enten den er

overdraget eller ej, kan ikke længere påberåbes, hvis den oprindelige ansøgning eller den

deraf følgende registrering eller den oprindelige registrering, før udløbet af 5 år fra datoen

for den internationale registrering, er trukket tilbage, udløbet, frafaldet eller har været

genstand for en endelig afgørelse om afslag, ophævelse, annullering eller ugyldighed for så

vidt angår alle eller nogle af de varer og tjenesteydelser, der er angivet i den internationale

registrering. Det samme gælder, hvis

• (i) en anke over en afgørelse, der afviser virkningerne af den oprindelige ansøgning,

• (ii) et søgsmål med krav om tilbagetagelse af den oprindelige ansøgning eller om ophævelse,

annullering eller ugyldighed af den deraf følgende registrering, eller af den oprindelige

registrering, eller

• (iii) en indsigelse mod den oprindelige ansøgning efter udløbet af femårs perioden fører til

en endelig afgørelse om afslag, ophævelse, anordering nullering eller ugyldighed eller til en

kendelse om tilbagetagelse af den oprindelige ansøgning om, eller den deraf følgende

registrering, eller af den oprindelige registrering, forudsat at en sådan anke, et sådant

søgsmål eller en sådan indsigelse er påbegyndt før udløbet af den nævnte periode. Det

samme gælder tillige, hvis den oprindelige ansøgning er tilbagetaget, eller den deraf

følgende registrering eller den oprindelige registrering er frafaldet efter udløbet af fem-års

perioden, forudsat at den nævnte ansøgning eller registrering på tidspunktet for

tilbagetagelse eller frafaldet var genstand for en procedure, som nævnt i (i), (ii) eller (iii), og

at en sådan procedure var påbegyndt inden den nævnte periodes udløb.

• (4) Den oprindelige varemærkemyndighed skal, som foreskrevet i

gennemførelsesforskrifterne, underrette Det internationale Bureau om forhold og afgørelser,

der er af betydning i forhold til (3), og Det internationale Bureau skal, som foreskrevet i

gennemførelsesforskrifterne, underrette de berørte parter og foranstalte offentliggørelse i

overensstemmelse hermed. Den oprindelige varemærkemyndighed skal i påkommende

tilfælde anmode Det internationale Bureau om at annullere en international registrering i det

omfang, det er påkrævet, og Det internationale Bureau skal handle i overensstemmelse

hermed.

Artikel 7

Fornyelse af international registrering

• (1) En international registrering kan fornys for en periode af ti år fra udløbet af den

forudgående periode ved betaling af grundgebyret og, med forbehold af artikel 8(7), af de

tillægs- og ekstragebyrer, der er foreskrevet i artikel 8(2).

• (2) Fornyelse kan ikke medføre nogen ændring i den internationale registrering i dens

seneste form.

• (3) Seks måneder før udløbet af registreringsperioden skal Det internationale Bureau ved

fremsendelse af en uofficiel meddelelse erindre indehaveren af den internationale

registrering og hans repræsentant, hvis en sådan findes, om den nøjagtige dato for udløbet.

• (4) Mod betaling af et ekstragebyr, fastsat i gennemførelsesforskrifterne, skal der ydes en

henstand på seks måneder til fornyelse af den internationale registrering.

Artikel 8

Gebyrer for international

ansøgning og registrering

• (1) Den oprindelige varemærkemyndighed kan efter eget skøn fastsætte og til eget brug

opkræve et gebyr af den, der ansøger om en international registrering, eller af indehaveren af

en international registrering i forbindelse med indgivelsen af den internationale ansøgning

eller fornyelsen af den internationale registrering.

• (2) Registrering af et mærke hos Det internationale Bureau forudsætter forudbetaling af et

internationalt gebyr, som, med forbehold af bestemmelserne i (7)(a), omfatter:

• (i) et grundgebyr;

• (ii) et tillægsgebyr for hver klasse i den internationale klassificering, udover tre, som de

varer og tjenesteydelser, der er omfattet af mærket, henhører under;

• (iii) et ekstragebyr for enhver begæring om udstrækning af beskyttelsen i henhold til artikel

3c.

• (3) Det tillægsgebyr, som er angivet i (2)(ii), kan dog, uden at det får betydning for datoen

for den internationale registrering, betales inden for den periode, der er fastsat i

gennemførelsesforskrifterne, hvis antallet af vare- eller tjenesteydelsesklasser er fastsat eller

bestridt af Det internationale Bureau. Hvis tillægsgebyret ikke er betalt ved udløbet af den

nævnte periode, eller hvis fortegnelsen over varer eller tjenesteydelser ikke er begrænset i

det krævede omfang af ansøgeren, anses den internationale ansøgning for at være frafaldet.

• (4) Den årlige sum af de forskellige indtægter fra international registrering med undtagelse

af de indtægter, der stammer fra de gebyrer, der er angivet i (2)(ii) og (iii), skal deles ligeligt

mellem de kontraherende parter af Det internationale Bureau efter fradrag af de udgifter og

omkostninger, der er nødvendiggjort af gennemførelsen af denne protokol.

• (5) De beløb, der stammer fra de tillægsgebyrer, der er foreskrevet i (2)(ii), skal ved hvert års

udgang fordeles mellem de berørte kontraherende parter i forhold til det antal mærker, for

hvilke der er søgt beskyttelse hos hver af dem i løbet af det pågældende år. Dette antal skal,

for kontraherende parter som foretager en undersøgelse, ganges med en koefficient, som

fastsættes i gennemførelsesforskrifterne.

• (6) De beløb, der stammer fra de ekstragebyrer, der er angivet i (2)(iii), skal fordeles efter de

samme regler som dem, der er angivet i (5).

• (7)(a) En kontraherende part kan erklære, at den i forbindelse med hver enkelt international

registrering, i hvilken den er nævnt i henhold til artikel 3c, og i forbindelse med fornyelsen

af en sådan international registrering, i stedet for en andel af indtægten fra tillægs- og

ekstragebyrerne ønsker at modtage et gebyr (i det følgende kaldet »det individuelle gebyr«),

hvis størrelse skal angives i erklæringen og som kan ændres i efterfølgende erklæringer, men

som ikke må være højere end et beløb svarende til det, den kontraherende parts

varemærkemyndighed ville være berettiget til at modtage fra en ansøger for en tiårig

registrering, eller fra indehaveren af en registrering for en tiårig fornyelse af den pågældende

registrering, af mærket i den pågældende varemærkemyndigheds register. Det nævnte beløb

skal reduceres med de besparelser, som følger af den internationale behandling. Når der skal

erlægges et sådant individuelt gebyr,

• (i) skal der ikke betales tillægsgebyr, som nævnt i (2)(ii), hvis kun kontraherende parter, som

har afgivet en erklæring i henhold til dette stk., er nævnt under artikel 3c, og

• (ii) skal der ikke betales ekstragebyr, som nævnt i (2)(iii), for så vidt angår en kontraherende

part, som har afgivet en erklæring i henhold til dette stk.

• (b) En erklæring i henhold til (a) kan fremsættes i de instrumenter, der er anført i artikel

14(2), og erklæringen får virkning fra den samme dato som datoen for denne protokols

ikrafttræden for den stat eller mellemstatslige organisation, der har afgivet erklæringen. En

sådan erklæring kan også fremsættes senere, i hvilket tilfælde erklæringen får virkning tre

måneder efter dens modtagelse af Generaldirektøren, eller på en senere dato, som angives i

erklæringen, for så vidt angår enhver international registrering, hvis dato er den samme som

eller senere end den dato, erklæringen har virkning fra.

Artikel 9

Notering af ændring i indehaverforholdet for en international registrering

Efter anmodning fra den person, i hvis navn den internationale registrering står, eller efter

anmodning fra en berørt varemærkemyndighed ex officio eller efter anmodning fra en berørt

person, skal Det internationale Bureau i Det internationale Register notere enhver ændring i

indehaverforholdet for den pågældende registrering i forhold til alle eller nogle af de

kontraherende parter, på hvis territorier den nævnte registrering har virkning, og for så vidt angår

alle eller nogle af de varer og tjenesteydelser, der er anført i registreringen, forudsat at den nye

indehaver er en person, som i henhold til artikel 2(1) er berettiget til at indgive internationale

ansøgninger.

Artikel 9b

Notering af visse oplysninger vedrørende en international registrering

Det internationale Bureau skal i Det internationale Register notere

• (i) ændring af navn eller adresse på indehaveren af den internationale registrering,

• (ii) udpegning af en repræsentant for indehaveren af den internationale registrering og andre

relevante oplysninger vedrørende en sådan repræsentant,

• (iii) begrænsninger i forhold til alle eller nogle af de kontraherende parter, af de varer og

tjenesteydelser, der er angivet i den internationale registrering,

• (iv) frafald, annullering eller ugyldighed af den internationale registrering i forhold til alle

eller nogle af de kontraherende parter,

• (v) andre relevante forhold, nævnt i gennemførelsesforskrifterne, vedrørende rettighederne

til et mærke, der er genstand for en international registrering.

Artikel 9c

Gebyrer for visse noteringer

For noteringer i henhold til artikel 9 eller artikel 9b kan der kræves et gebyr.

Artikel 9d

Fælles varemærkemyndighed for flere kontraherende stater

• (1) Hvis flere kontraherende stater bliver enige om en samlet national varemærkelovgivning,

kan de meddele Generaldirektøren

• (i) at en fælles varemærkemyndighed skal erstatte den nationale varemærkemyndighed hos

hver af dem, og

• (ii) at deres respektive territorier i deres helhed skal anses for at være en enkelt stat for så

vidt angår anvendelsen af alle eller en del af de bestemmelser, som går forud for denne

artikel, såvel som bestemmelserne i artiklerne 9e og 9f.

• (2) En sådan meddelelse har ikke virkning før tre måneder efter den dato, på hvilken

Generaldirektøren har sendt underretning derom til de andre kontraherende parter.

Artikel 9e

Omdannelse af en international registrering til nationale eller regionale ansøgninger

Når den internationale registrering er annulleret på begæring af den oprindelige

varemærkemyndighed i henhold til artikel 6(4) for alle eller nogle af de varer og tjenesteydelser,

der er angivet i den nævnte registrering, og den person, som var indehaver af den internationale

registrering, indgiver en ansøgning om registrering af det samme mærke hos

varemærkemyndigheden hos nogen af de kontraherende parter, på hvis territorium den

internationale registrering havde virkning, skal denne ansøgning behandles, som om den var

indgivet på datoen for den internationale registrering i henhold til artikel 3(4) eller på datoen for

noteringen af den territoriale udstrækning i henhold til artikel 3c (2) og, hvis den internationale

registrering nød prioritet, nyde samme prioritet, forudsat at

• (i) en sådan ansøgning er indgivet inden tre måneder fra den dato, på hvilken den

internationale registrering blev annulleret,

• (ii) de varer og tjenesteydelser, der er anført i ansøgningen, er omfattet af fortegnelsen over

varer og tjenesteydelser i den internationale registrering i forhold til den berørte

kontraherende part, og

• (iii) en sådan ansøgning opfylder alle betingelser i den lovgivning, som kommer til

anvendelse, herunder krav om gebyrer.

Artikel 9f

Sikring af Madridarrangementet (Stockholm)

• (1) Når den oprindelige varemærkemyndighed med hensyn til en nærmere angivet

international ansøgning eller en nærmere angivet international registrering er

varemærkemyndigheden i en stat, der har tiltrådt både denne protokol og

Madridarrangementet (Stockholm), har bestemmelserne i denne protokol ingen virkning på

territoriet i nogen anden stat, som også har tiltrådt både denne protokol og

Madridarrangementet (Stockholm).

• (2) Forsamlingen kan med tre fjerdedels flertal ophæve (1) eller begrænse rækkevidden af

(1) efter udløbet af en periode på ti år fra denne protokols ikrafttræden, dog ikke før udløbet

af en periode på fem år fra den dato, på hvilken flertallet af de lande, der har tiltrådt

Madridarrangementet (Stockholm), har tiltrådt denne protokol. Kun de stater, som har

tiltrådt både nævnte Arrangement og denne protokol, har ret til at deltage i Forsamlingens

stemmeafgivning.

Artikel 10

Forsamlingen

• (1)(a) De kontraherende parter er medlemmer af samme forsamling som de lande, der har

tiltrådt Madridarrangementet (Stockholm).

• (b) Hver kontraherende part er repræsenteret i den pågældende forsamling af en delegeret,

som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.

• (c) Hver delegations udgifter skal afholdes af den kontraherende part, der har udpeget den;

dog skal rejseudgifter og diæter for en delegeret fra hver kontraherende part afholdes af

Unionens midler.

• (2) Forsamlingen skal, udover de hverv som den har i henhold til Madridarrangementet

(Stockholm), tillige

• (i) behandle alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne protokol;

• (ii) give anvisninger til Det internationale Bureau vedrørende forberedelse af konferencer om

revision af denne protokol, idet der tages behørigt hensyn til bemærkninger, der måtte blive

fremsat af de unionslande, som ikke har tiltrådt denne protokol;

• (iii) vedtage og ændre bestemmelserne i gennemførelsesforskrifterne til denne protokol;

• (iv) udøve sådanne andre hverv, som henhører under denne protokol.

• (3)(a) Hver kontraherende part har en stemme i Forsamlingen. I spørgsmål, der alene

vedrører lande, der har tiltrådt Madridarrangementet (Stockholm), vil kontraherende parter,

som ikke har tiltrådt det nævnte Arrangement, ikke have ret til at stemme, hvorimod det, i

spørgsmål, der kun vedrører kontraherende parter, kun er de sidstnævnte, der vil have ret til

at stemme.

• (b) Forsamlingen er beslutningsdygtig ved stemmeafgivelse om et givet spørgsmål, når

halvdelen af dens medlemmer, som har ret til at stemme om det pågældende spørgsmål, er

repræsenteret.

• (c) Uanset bestemmelserne under (b) kan Forsamlingen træffe beslutninger, hvis i et møde

antallet af repræsenterede medlemmer af Forsamlingen, der har ret til at stemme om det

pågældende spørgsmål, er mindre end halvdelen, men en trediedel eller mere af de

medlemmer af Forsamlingen, der har ret til at stemme om det pågældende spørgsmål. Med

undtagelse af beslutninger vedrørende Forsamlingens egne procedurer har alle sådanne

beslutninger kun virkning, hvis de betingelser, der er anført i det følgende, er opfyldt. Det

internationale Bureau skal meddele sådanne beslutninger til de medlemmer af Forsamlingen,

der har ret til at stemme om det pågældende spørgsmål, men som ikke var repræsenteret, og

opfordre disse til skriftligt at stemme, eller meddele at de afstår fra at stemme, inden tre

måneder fra meddelelsens dato. Hvis antallet af sådanne medlemmer, der således har afgivet

deres stemme eller har meddelt, at de afstår fra at stemme, ved udløbet af denne periode når

op på det antal medlemmer, som manglede for at selve mødet kunne være

beslutningsdygtigt, har sådanne beslutninger virkning, forudsat at der stadig er det

nødvendige flertal.

• (d) Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 5(2)(e), 9f(2), 12 og 13(2), kræver

Forsamlingens beslutninger to trediedele af de afgivne stemmer.

• (e) Afståelse fra at stemme betragtes ikke som stemmeafgivelse.

• (f) En delegeret kan kun repræsentere og afgive stemme for et medlem af Forsamlingen.

• (4) Udover at deltage i ordinære møder og ekstraordinære møder, som fastsat i

Madridarrangementet (Stockholm), skal Forsamlingen deltage i ekstraordinære møder efter

indkaldelse af Generaldirektøren på begæring af en fjerdedel af de medlemmer af

Forsamlingen, som har ret til at stemme om de spørgsmål, der foreslås optaget på mødets

dagsorden. Generaldirektøren udarbejder dagsordenen for et sådant ekstraordinært møde.

Artikel 11

Det internationale Bureau

• (1) International registrering og dertil relaterede opgaver samt alle andre administrative

opgaver i henhold til eller vedrørende denne protokol udføres af Det internationale Bureau.

• (2)(a) Det internationale Bureau forbereder konferencer vedrørende revision af denne

protokol i overenstemmelse med Forsamlingens anvisninger.

• (b) Det internationale Bureau kan rådføre sig med mellemstatslige og internationale ikke-

statslige organisationer om forberedelser af sådanne revisionskonferencer.

• (c) Generaldirektøren og personer, udpeget af ham, deltager uden ret til at stemme i

drøftelserne ved sådanne revisionskonferencer.

• (3) Det internationale Bureau varetager enhver anden opgave, der tildeles det i relation til

denne protokol.

Artikel 12

Finanser

For de kontraherende parter reguleres Unionens finanser af de samme bestemmelser, som dem,

der er indeholdt i artikel 12 i Madridarrangementet (Stockholm), dog anses enhver henvisning til

artikel 8 i nævnte arrangement for at være en henvisning til artikel 8 i denne protokol. Endvidere

anses kontraherende organisationer for så vidt angår artikel 12(6)(b) i nævnte arrangement, for at

tilhøre bidragsklasse (I) (et) i henhold til Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel

ejendomsret, medmindre Forsamlingen med enstemmighed beslutter det modsatte.

Artikel 13

Ændring af visse artikler i protokollen

• (1) Forslag om ændring af artiklerne 10, 11, 12 og denne artikel kan fremsættes af en

kontraherende part eller af Generaldirektøren. Generaldirektøren skal underrette de

kontraherende parter om sådanne forslag mindst seks måneder forud for deres behandling af

Forsamlingen.

• (2) Ændringer af de artikler, der er nævnt i (1), skal vedtages af Forsamlingen. Vedtagelse

kræver tre fjerdedele af de afgivne stemmer. Dog kræver ændring af artikel 10 og af dette

stk. fire femtedele af de afgivne stemmer.

• (3) En ændring af de artikler, der er nævnt i (1), træder i kraft en måned efter, at skriftlige

meddelelser om ændringens godkendelse, behørigt forfatningsmæssigt tilvejebragt, er

modtaget af Generaldirektøren fra tre fjerdedele af de stater og mellemstatslige

organisationer, som på tidspunktet for ændringens vedtagelse var medlemmer af

Forsamlingen og havde ret til at stemme om ændringen. En således godkendt ændring af de

nævnte artikler er bindende for alle de stater og mellemstatslige organisationer, som er

kontraherende parter på tidspunktet for ændringens ikrafttræden, eller som bliver

kontraherende parter på en senere dato.

Artikel 14

Tiltrædelse af protokollen;

Ikrafttræden

• (1)(a) Enhver stat, der har tiltrådt Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel

ejendomsret, kan tiltræde denne protokol.

• (b) Endvidere kan enhver mellemstatslig organisation tiltræde denne protokol, når følgende

betingelser er opfyldt:

• (i) mindst en af medlemsstaterne i den pågældende organisation har tiltrådt

Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret;

• (ii) den pågældende organisation har en regional varemærkemyndighed til registrering af

mærker med virkning på organisationens territorium, forudsat at en sådan

varemærkemyndighed ikke er genstand for en meddelelse i henhold til artikel 9d.

• (2) En stat eller organisation, der er nævnt i (1), kan undertegne denne protokol. En sådan

stat eller organisation kan, hvis den har undertegnet protokollen, deponere et ratifikations-,

accept- eller godkendelsesinstrument, eller, hvis den ikke har undertegnet protokollen,

deponere et tiltrædelsesinstrument til protokollen.

• (3) De instrumenter, der er nævnt i (2), skal deponeres hos Generaldirektøren.

• (4)(a) Denne protokol træder i kraft tre måneder efter, at fire instrumenter om ratifikation,

accept, godkendelse eller tiltrædelse er deponeret, forudsat at mindst et af disse instrumenter

er deponeret af et land, der har tiltrådt Madridarrangementet (Stockholm), og mindst et andet

af disse instrumenter er deponeret af en stat, der ikke har tiltrådt Madridarrangementet

(Stockholm), eller af en af de organisationer, der er nævnt i (1)(b).

• (b) For enhver anden stat eller organisation, der er nævnt i (1), træder denne protokol i kraft

tre måneder efter den dato, på hvilken dens ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

er meddelt af Generaldirektøren.

• (5) En stat eller organisation, som nævnt i (1), kan ved deponeringen af sit instrument om

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne protokol, erklære, at den

beskyttelse, som følger af en international registrering foretaget i henhold til protokollen før

datoen for dennes ikrafttræden for den pågældende stat eller organisation, ikke kan

udstrækkes til denne.

Artikel 15

Opsigelse

• (1) Denne protokol skal forblive i kraft uden tidsmæssig begrænsning.

• (2) En kontraherende part kan opsige denne protokol ved meddelelse stilet til

Generaldirektøren.

• (3) Opsigelse får virkning et år efter den dag, på hvilken Generaldirektøren har modtaget

meddelelsen.

• (4) Retten til opsigelse i henhold til denne artikel kan ikke udøves af en kontraherende part

før udløbet af fem år fra den dato, på hvilken denne protokol trådte i kraft for den

pågældende kontraherende part.

• (5)(a) Når et mærke er genstand for en international registrering, som har virkning i den

opsigende stat eller mellemstatslige organisation på den dato, hvor opsigelsen får virkning,

kan indehaveren af en sådan registrering indgive en ansøgning om registrering af det samme

mærke hos varemærkemyndigheden i den opsigende stat eller mellemstatslige organisation.

En sådan ansøgning skal behandles, som om den var indgivet på datoen for den

internationale registrering i henhold til artikel 3(4), eller på datoen for notering af den

territoriale udstrækning i henhold til artikel 3c(2), og skal, hvis den internationale

registrering nød prioritet, nyde samme prioritet, forudsat at

• (i) en sådan ansøgning indgives inden to år fra den dato, på hvilken opsigelsen fik virkning,

• (ii) de varer og tjenesteydelser, som er anført i ansøgningen, er omfattet af fortegnelsen over

varer og tjenesteydelser i den internationale registrering for den opsigende stat eller

mellemstatslige organisation, og

• (iii) en sådan ansøgning opfylder alle krav i den anvendelige lov, herunder krav om gebyrer.

• (b) Bestemmelserne i (a) gælder også for et mærke, der er genstand for en international

registrering, der har virkning for andre kontraherende parter end den opsigende stat eller

mellemstatslige organisation på den dato, på hvilken opsigelse får virkning og hvis

indehaver, på grund af opsigelsen, ikke længere er berettiget til at indgive internationale

ansøgninger i henhold til artikel 2(1).

Artikel 16

Undertegnelse; sprog; deponering

• (1)(a) Denne protokol skal undertegnes i et eksemplar på engelsk, fransk og spansk og skal

deponeres hos Generaldirektøren, når den ikke længere står åben for undertegnelse i Madrid.

Teksterne på de tre sprog skal have samme gyldighed.

• (b) Officielle tekster af denne protokol skal efter samråd med de berørte regeringer og

organisationer udarbejdes af Generaldirektøren på arabisk, italiensk, japansk, kinesisk,

portugisisk, russisk og tysk samt på sådanne andre sprog, som Forsamlingen måtte beslutte.

• (2) Denne protokol står åben for undertegnelse i Madrid indtil 31. december 1989.

• (3) Generaldirektøren fremsender to genparter, bekræftet af den spanske regering, af de

undertegnede tekster til denne protokol til alle stater og mellemstatslige organisationer, som

måtte tiltræde protokollen.

• (4) Generaldirektøren skal registrere denne protokol hos de Forenede Nationers sekretariat.

• (5) Generaldirektøren giver alle stater og internationale organisationer, som måtte tiltræde

eller har tiltrådt denne protokol, meddelelse om undertegnelser, deponeringer af instrumenter

om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, ikrafttræden af denne protokol og

eventuelle ændringer deraf, samt om meddelelser om opsigelse og erklæringer afgivet i

henhold til denne protokol.

Madrid-Protokollen trådte i medfør af artikel 14, stk. 4(a) i kraft den 1. december 1995.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 10. november 1995 hos WIPO's

generaldirektør og i medfør af artikel 14, stk. 4(b) trådte protokollen i kraft for Danmarks

vedkommende den 13. februar 1996.

I forbindelse med Danmarks ratifikation er der afgivet følgende erklæringer og forbehold:

I henhold til artikel 5, stk. 2(b) og (c) erklærer Danmark, at fristen for meddelelse om afslag på

beskyttelse i Danmark skal være 18 måneder, og når et afslag om beskyttelse skyldes en

indsigelse, vil afslaget kunne blive meddelt efter udløbet af 18-måneders fristen.

I henhold til artikel 8, stk. 7(a) ønsker Danmark i forbindelse med en udstrækning til Danmark af

en international registrering og fornyelse af sådanne registreringer at modtage et individuelt gebyr

på for tiden DKK 2.500 for beskyttelse i een klasse og DKK 400 for hver efterfølgende klasse af

varer og tjenesteydelser.

I overensstemmelse med Varemærkeloven af 6. juni 1991 erklærer Danmark, at efterfølgende

designeringer til en international registrering skal indgives til Det internationale Bureau gennem

Patentdirektoratet i Danmark, når Patentdirektoratet er den oprindelige varemærkemyndighed og

ansøgeren er bosat i Danmark.

Danmark har samtidig taget det forbehold, at protokollen indtil videre ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

Protokollen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af: Cuba, Finland, Kina, Norge,

Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Udenrigsministeriet, den 12. september 1996

Niels Helveg Petersen


Legislation Is amended by (2 text(s)) Is amended by (2 text(s))
Treaties Relates to (2 records) Relates to (2 records)
No data available.

WIPO Lex No. DK257