BKI nr 31 af 15/03/1990
Bekendtgørelse om Den europæiske Patentkonvention af 5. oktober 1973
I henhold til kgl. resolution af 20. oktober 1989 har Danmark
ratificeret en den 5. oktober 1973 i Munchen undertegnet konvention
om meddelelse af europæiske patenter (Den europæiske
• Patentkonvention). Konventionen er trådt i kraft den 5. oktober 1977.
Danmarks ratifikationsdokument blev deponeret hos Forbundsrepublikken Tysklands regering den 30. oktober 1989, og konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 1. januar 1990.
Ratifikationen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Konventionen er hidtil ratificeret af følgende lande:
Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig.
Konventionens hovedformål er at simplificere og billiggøre udstedelsen af patenter, hvilket sker gennem en fælles ansøgningsprocedure med henblik på opnåelse af patent i flere lande.
Konventionen er offentliggjort i Folketingstidende 1976/77 tillæg A, spalte 1295 ff. som bilag 2 til forslag til lov om ændring af patentloven.
Nærmere oplysning om konventionens indhold kan fås ved henvendelse til:
Patentdirektoratet
Helgeshøj Alle 81
2630 Tåstrup
Tlf. 43 71 71 71
Udenrigsministeriet, den 15. marts 1990
Uffe Ellemann-Jensen