Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af Patentsamarbejdstraktaten Kapitel II for Danmark, nr. 602 af 26. august 1988
Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af Patentsamarbejdstraktaten Kapitel II for Danmark
(PCT-traktaten)
I medfør af § 2 i lov nr. 264 af 8. juni 1978 om ændring af patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 11. marts 1986 som ændret ved lov nr. 854 af 23. december 1987 samt efter bemyndigelse i henhold til § 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 3. marts 1988 fastsættes:
§ 1. De bestemmelser i patentlovens kapitel 3, der angår international forberedende patenterbarhedsprøvning i henhold til den i Washington den 19. juni 1970 indgåede Patentsamarbejdstraktat, træder i kraft 1. november 1988.
Patentdirektoratet, den 26. august 1988
PER LUND TOFT
/Lise Østerborg