关于知识产权 知识产权培训 树立尊重知识产权的风尚 知识产权外联 部门知识产权 知识产权和热点议题 特定领域知识产权 专利和技术信息 商标信息 工业品外观设计信息 地理标志信息 植物品种信息(UPOV) 知识产权法律、条约和判决 知识产权资源 知识产权报告 专利保护 商标保护 工业品外观设计保护 地理标志保护 植物品种保护(UPOV) 知识产权争议解决 知识产权局业务解决方案 知识产权服务缴费 谈判与决策 发展合作 创新支持 公私伙伴关系 人工智能工具和服务 组织简介 与产权组织合作 问责制 专利 商标 工业品外观设计 地理标志 版权 商业秘密 WIPO学院 讲习班和研讨会 知识产权执法 WIPO ALERT 宣传 世界知识产权日 WIPO杂志 案例研究和成功故事 知识产权新闻 产权组织奖 企业 高校 土著人民 司法机构 遗传资源、传统知识和传统文化表现形式 经济学 金融 无形资产 性别平等 全球卫生 气候变化 竞争政策 可持续发展目标 前沿技术 移动应用 体育 旅游 PATENTSCOPE 专利分析 国际专利分类 ARDI - 研究促进创新 ASPI - 专业化专利信息 全球品牌数据库 马德里监视器 Article 6ter Express数据库 尼斯分类 维也纳分类 全球外观设计数据库 国际外观设计公报 Hague Express数据库 洛迦诺分类 Lisbon Express数据库 全球品牌数据库地理标志信息 PLUTO植物品种数据库 GENIE数据库 产权组织管理的条约 WIPO Lex - 知识产权法律、条约和判决 产权组织标准 知识产权统计 WIPO Pearl(术语) 产权组织出版物 国家知识产权概况 产权组织知识中心 产权组织技术趋势 全球创新指数 世界知识产权报告 PCT - 国际专利体系 ePCT 布达佩斯 - 国际微生物保藏体系 马德里 - 国际商标体系 eMadrid 第六条之三(徽章、旗帜、国徽) 海牙 - 国际外观设计体系 eHague 里斯本 - 国际地理标志体系 eLisbon UPOV PRISMA UPOV e-PVP Administration UPOV e-PVP DUS Exchange 调解 仲裁 专家裁决 域名争议 检索和审查集中式接入(CASE) 数字查询服务(DAS) WIPO Pay 产权组织往来账户 产权组织各大会 常设委员会 会议日历 WIPO Webcast 产权组织正式文件 发展议程 技术援助 知识产权培训机构 COVID-19支持 国家知识产权战略 政策和立法咨询 合作枢纽 技术与创新支持中心(TISC) 技术转移 发明人援助计划(IAP) WIPO GREEN 产权组织的PAT-INFORMED 无障碍图书联合会 产权组织服务创作者 WIPO Translate 语音转文字 分类助手 成员国 观察员 总干事 部门活动 驻外办事处 职位空缺 采购 成果和预算 财务报告 监督
Arabic English Spanish French Russian Chinese
法律 条约 判决 按管辖区浏览

食品法 (2018年7月2日第999号法案), 丹麦

返回
WIPO Lex中的最新版本
详情 详情 版本年份 2018 日期 议定: 2005年6月24日 文本类型 其他文本 主题 商标, 地理标志, 厂商名称, 知识产权及相关法律的执行, 其他

可用资料

主要文本 相关文本
主要文本 主要文本 丹麦语 Bekendtgørelse af lov om fødevarer (LBK nr 999 af 02/07/2018)        
 Bekendtgørelse af lov om fødevarer (LBK nr 999 af 02/07/2018)

LBK nr 999 af 02/07/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2019

Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin.,

Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-24-30-00110

Senere ændringer til forskriften Ingen

Bekendtgørelse af lov om fødevarer1)

Herved bekendtgøres lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, med de ændrin‐ ger, der følger af lov nr. 465 af 14. maj 2018 og § 2 i lov nr. 721 af 8. juni 2018.

Kapitel 1 Formål og område

§ 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner, og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ens‐ artede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv og be‐ hovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning af fødevarer.

§ 2. Loven omfatter: 1) Fødevaresikkerhed og fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 7. 2) Kost og ernæring, jf. kapitel 4. 3) Markedsføring og mærkning af fødevarer, jf. kapitel 5 og 6. 4) Fødevarevirksomheder, jf. kapitel 8 og 9. 5) Laboratorier og kontrol, jf. kapitel 10-15.

Stk. 2. Inden for denne lovs område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rå‐ dets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgiv‐ ningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikker‐ hed (fødevareforordningen).

Stk. 3. Lovens regler om behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af fø‐ devarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

§ 3. I forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivningen sker høring af of‐ fentligheden i overensstemmelse med artikel 9 i fødevareforordningen.

Kapitel 2 Fødevaresikkerhed

§ 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om hygiejne ved behandling og markedsføring af fødevarer.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.

§ 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forurenin‐ ger forekommer, må sælges.

Stk. 2. Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder indeholder forurenin‐ ger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til

1

anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder forbyde, be‐ grænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med mar‐ kedsføring for øje.

§ 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte genstande eller frem‐ gangsmåder ved behandling af fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og an‐ dre konserverings- eller behandlingsmetoder.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har væ‐ ret anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller markedsføring.

Kapitel 3 Fødevarernes sammensætning

§ 7. Miljø- og fødevareministeren kan ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning og beskaf‐ fenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål og til kosttilskud.

§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilsætningsstoffer og aromaer skal godken‐ des før brug.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og om, på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder og til hvilke pro‐ dukter.

Stk. 3. Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig.

§ 9. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætnings‐ stoffer og aromaer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den an‐ meldte anvendelse af stoffet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof.

Kapitel 4 Kost og ernæring

§ 10. Miljø- og fødevareministeren har til opgave at formidle oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om ernæring.

Stk. 2. Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder og virksomheder samt for‐ brugeroplysning om kost og ernæring.

Stk. 3. Ministeren kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Der kan i forbin‐ delse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling.

§ 11. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om privates, herunder virksomheders, oplys‐ ningsaktivitet om kost og ernæring.

2

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer og lign. § 19 finder til‐ svarende anvendelse for næringsdeklarationer.

§ 12. Miljø- og fødevareministeren kan rådgive om og fastsætte regler for offentlig kostforplejning. § 13. (Ophævet)

Kapitel 5 Markedsføring og mærkning af fødevarer

§ 14. Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de om‐ givelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen.

§ 15. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om 1) angivelse af, at fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt, 2) anvendelse af anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber, 3) anvendelse af anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med behov for

særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angiver at virke forebyggende over for sygdom.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et produkt ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt gælder for tilsvarende pro‐ dukter eller virksomheder.

§ 16. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

§ 17. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet ge‐ nerel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindel‐ se eller har været underkastet en speciel behandling.

Stk. 2. Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er for‐ budt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnel‐ ser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.

§ 18. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og advarselsmærkning.

§ 19. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udfø‐ res, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbrin‐ ges.

§ 19 a. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område, skal betale 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

3

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

§ 19 b. Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. be‐ stemme, at et produkt, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til denne lov, skal 1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra handelen, 3) tilintetgøres, 4) udleveres til den forurettede eller 5) ændres på nærmere angiven måde.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været an‐ vendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.

Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.

Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkel‐ sens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

§ 19 c. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 19 a eller 19 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens reg‐ ning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Kapitel 6 Frivillige mærkningsordninger

§ 20. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika.

Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger administrationen af de i stk. 1 nævnte mærkningsordninger til en privat forening, herunder behandling af ansøgninger, certificering, kontrol og tilsyn og opkrævning af betaling. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om ad‐ gangen til at klage over den private forenings afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

§ 21. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for, hvilke produkter der er omfattet af en frivil‐ lig mærkningsordning, herunder opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 2. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkel‐ te produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsord‐ ning.

4

§ 22. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for godkendelse og anmeldelse af virksomhe‐ der, der ønsker at behandle eller markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betin‐ gelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning.

§ 23. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder om forbeholdte varebetegnelser og om anvendelse af særlige mærker, jf. § 17, stk. 1.

§ 24. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med denne ordning.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om betaling af afgifter til dækning af de gene‐ relle omkostninger i forbindelse med en frivillig mærkningsordning.

Kapitel 7 Materialer og genstande

§ 25. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om 1) godkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af fødeva‐

rer, 2) godkendelse af stoffer, der indgår i materialer og genstande, 3) godkendelse af fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer og genstande, 4) sammensætning og mærkning af materialer og genstande, 5) afsmitning fra materialer og genstande, 6) krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer

eller i bestemte situationer, og 7) at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater.

§ 25 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at 1) virksomhedsledere, producenter eller importører af materialer og genstande bestemt til kontakt med

fødevarer skal træffe forholdsregler med henblik på at trække sådanne materialer og genstande tilbage fra markedet, hvis de pågældende antager eller har grund til at antage, at materialer og genstande be‐ stemt til kontakt med fødevarer, som virksomheden har produceret, importeret eller distribueret, ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed, og at

2) materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer ikke må markedsføres, hvis de udgør eller antages at udgøre en fare for fødevaresikkerheden.

§ 26. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler.

§ 27. For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1, §§ 39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8 Virksomheder

§ 28. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om autorisation og registrering af fødevarevirk‐ somheder. Der kan herunder fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvor‐ når en autorisation skal indhentes på ny, og hvornår der skal meddeles ejerskifte.

5

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at blive autoriseret.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller fødevarevirksom‐ hedstyper kan undtages fra kravet om autorisation og registrering.

§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at autoriserede eller registrerede fødevare‐ virksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet.

§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at behandling og markedsføring af materia‐ ler og genstande bestemt til kontakt med fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den pågældende aktivitet.

§ 31. Miljø- og fødevareministeren kan i de i medfør af § 28 fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne for autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fra‐ tagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk. 3. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger

om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 32. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

§ 33. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig af dyreværnsmæssige grunde.

§ 34. På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset bestemmelsen i § 28 foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen hushold‐ ning.

Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte regler om primærproducenters slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring fra egen virksomhed direkte til forbruger til an‐ vendelse i dennes private husholdning.

§ 35. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om primærproducenters markedsføring af føde‐ varer fra egen bedrift, fartøj m.v. direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 36. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om hygiejne i samt indretning og drift af føde‐ varevirksomheder, transportmidler og lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler eller træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler, inventarer, udstyr, maskiner, emballage og lign. samt om is, vand, damp, luft og luftarter, der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler, udstyr m.v.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende fødevarer fra autoriserede eller registrerede virksomheder.

§ 37. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en egenkontrol.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødeva‐

6

re, som virksomheden har fået leveret. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomhe‐ der skal kunne identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er leveret.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsyns‐ myndighederne, og at analyserne skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1.

§ 38. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddan‐ nelser kan etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og afsluttes med et certifikat.

Kapitel 9 Import, eksport og samhandel

§ 39. Miljø- og fødevareministeren kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder forbyde im‐ port, eksport og genindførsel af fødevarer.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug.

§ 40. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der eksporteres her fra landet.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.

Stk. 3. Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.

§ 41. Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde finder §§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder.

Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rå‐ dighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra og udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 45, helt eller del‐ vis afholdes af de lokale interessenter på grænsekontrolstedet.

§ 43. Miljø- og fødevareministeren kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.

§ 44. Miljø- og fødevareministeren kan yde bistand på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af sådanne i forbindelse med eksport af fødevarer. Ministeren kan endvidere yde bistand af mere generel art til eksporterhverv.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

7

Kapitel 10 Formålsbestemte afgifter og gebyrer

§ 45. De af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder virksomheder, der fremstil‐ ler materialer og genstande, der er bestemt til at komme i forbindelse med fødevarer, afholder omkostnin‐ gerne ved det tilsyn og den kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold, medmindre miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet fremgår af forordningerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig kontrol, jf. § 51.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autori‐ sationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om frø, kartofler og planter, skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.

Stk. 5. Offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 467 kr. årligt. Beløbet opkræves for hvert produktions- eller forretningssted. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendt‐ gørelse. For 2016 opkræves dog 404 kr.

Stk. 6. Virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betaler til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kon‐ trol af kosttilskud og handel hermed et årligt beløb på 7.930 kr. og et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 634 kr. Beløbene pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentlig‐ gøres ved bekendtgørelse.

Stk. 7. De virksomheder, der er omfattet af loven, betaler til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol en årlig afgift på 570 kr. Beløbet pris- og løn‐ reguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønin‐ deks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse for primærproducenter og virksomheder, for hvilke ministeren i henhold til stk. 1 har fastsat regler om eller bestemt, at de er helt eller delvis fritaget for at betale omkost‐ ningerne ved kontrollen.

Stk. 9. Ministeren fastsætter regler om opkrævning af de i stk. 5, 6 og 7 nævnte beløb, herunder fastsæt‐ telse af skæringsdato for, hvornår der foretages en opgørelse af virksomheder omfattet af stk. 5, 6 og 7 og af antal anmeldte produkter omfattet af stk. 6, og om termin for opkrævning.

Stk. 10. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsda‐ gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100

8

kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær‐ meste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 11. Den, der overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksom‐ hed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

§ 46. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortje‐ neste for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder, helt eller delvis kan fritages for afgifter og gebyrer omfattet af § 45.

Kapitel 11 Laboratorier

§ 47. (Ophævet) § 48. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at offentlige og private laboratorier skal

være akkrediterede af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller opfylde bestemte kvalitets‐ kriterier for at kunne varetage undersøgelsesopgaver i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af analyse‐ metoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til føde‐ varelovgivningen.

Kapitel 12 Den Europæiske Union m.v.

§ 49. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Den Euro‐ pæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens område.

Kapitel 13 Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.

§ 50. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger overholdes.

§ 51. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af fødevarer skal underka‐ stes særlig kontrol.

§ 52. Miljø- og fødevareministeren træffer de afgørelser, herunder meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Den Europæiske Unions forordninger og direktiver.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres for virksomhedens regning.

Stk. 3. Hvis forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren nedlægge for‐ bud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som er omfattet af lovens kapitel 8, autorisati‐ onen eller registreringen. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tids‐ punkt, hvor den meddeles virksomheden.

9

Stk. 4. Undlader en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1, kan virksomheden pålæg‐ ges daglige tvangsbøder, hvis der med hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af fødevare‐ lovgivningen foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 5. En afgørelse efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk. 6. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger

om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Miljø- og fødevareministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 52 a. Miljø- og fødevareministeren kan meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver og om deltagelse i uddannelse.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivningen og uddannelsen.

§ 52 b. Overtræder en fødevarevirksomhed fødevarelovgivningen eller Den Europæiske Unions forord‐ ninger om forhold, som er omfattet af denne lov, gentagne gange på en sådan måde, at der er en nærlig‐ gende risiko for, at virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i overensstemmelse med reglerne i denne lovgivning, kan miljø- og fødevareministeren i tilknytning til en anmærkning for overtrædelse af fødeva‐ relovgivningen forbyde fortsat drift af den pågældende virksomhed i indtil 6 måneder. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har forbuddet virkning fra det tidspunkt, hvor det meddeles virksomheden.

Stk. 2. Ministeren kan i tilknytning til et forbud efter stk. 1 nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden for en tilsvarende periode som anført i stk. 1 udfører en eller flere fødevareaktiviteter, regi‐ strerer en ny fødevarevirksomhed eller får autoriseret en ny fødevarevirksomhed. Medmindre andet frem‐ går af afgørelsen, har forbuddet virkning fra det tidspunkt, hvor det meddeles den ansvarlige for virksom‐ heden.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk. 4. Begæring efter stk. 3 skal fremsættes, inden 4 uger efter at afgørelsen, der skal indeholde oplys‐

ninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Mi‐ nisteren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 5. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt en afgørelse efter stk. 1 og 2 findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke vil have opsættende virkning.

§ 53. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilveje‐ bringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 54. En fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, her‐ under om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøve-udtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt andre foranstaltninger, der iværk‐ sættes i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2. En fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,

10

is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektions‐ midler m.v.

Stk. 4. Et laboratorium, der udfører analyser efter fødevarelovgivningen, skal efter anmodning fra til‐ synsmyndigheden give alle de oplysninger om analyseresultater, den analyserede fødevare og den virk‐ somhed, analyserne er udført for, der er nødvendige i forbindelse med eftersporing af fødevarebårne ud‐ brud og mistanke herom. Laboratoriet underretter virksomheden om udleveringen af oplysninger.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en fødevarevirksomhed skal yde tilsyns‐ myndighederne bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 54 a. Miljø- og fødevareministeren kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på register‐ samkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

§ 55. (Ophævet) § 56. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af re‐

sultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til fødevare‐ lovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at of‐ fentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offent‐ liggøres.

Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysnin‐ ger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations‐ systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Ad‐ gangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

§ 56 a. Miljø- og fødevareministeren kan offentliggøre oplysninger om kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark.

Kapitel 13 a Forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning

§ 56 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af en påtænkt foran‐ staltning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Der kan herun‐ der fastsættes regler om, på hvilke områder og under hvilke omstændigheder godkendelsen kan gives.

§ 56 c. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostnin‐ ger forbundet med vejledning efter stk. 1.

Kapitel 14 Det Rådgivende Fødevareudvalg

§ 57. Miljø- og fødevareministeren nedsætter Det Rådgivende Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udta‐ lelser om væsentlige fødevarepolitiske emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministe‐ ren fastsætter udvalgets forretningsorden.

11

Kapitel 15 Klage og delegation

§ 58. Henlægger miljø- og fødevareministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under mini‐ steriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes ad‐ gang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved vareta‐ gelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at kla‐ ge over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbrin‐ ges for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende god‐ kendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september 1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Mini‐ steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser efter §§ 48 og 50 til at foretage godkendelse i henhold til og kontrol med overholdelsen af de principper for god laborato‐ riepraksis, som er opstillet af Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Mini‐ steren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for føde‐ varelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse udvalgs afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgø‐ relser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af føde‐ varelovgivningen.

§ 58 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagen‐ ævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevarekla‐ genævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevarekla‐ genævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresen‐ delsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

§ 59. Miljø- og fødevareministeren kan under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagti‐ ge anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Mini‐

12

steren kan herunder fastsætte regler eller træffe bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fast‐ sættes af ministeren.

Kapitel 15 a Obligatorisk digital kommunikation

§ 59 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mi‐ nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler ud‐ stedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 59 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

§ 59 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder be‐ stemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 16 Straffebestemmelser

§ 60. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) markedsfører fødevarer i strid med § 14, stk. 1, 2) undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, § 52

a, § 52 b, stk. 1 eller 2, eller § 59, stk. 1, 3) undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 53, 4) undlader at give oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1 og 4, eller 5) undlader at udtage prøver efter § 54, stk. 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete over‐ trædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be‐ stemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

13

Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede berigelse og virksomhedens omsætning.

Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 skal det i almindelighed indgå som en skær‐ pende omstændighed, at virksomheden har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregåen‐ de kontrolbesøg, hvis der med hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af fødevarelovgivnin‐ gen foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 7. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved over‐ trædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberet‐ ningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om hold af dyr.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevaremini‐ steren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter be‐ gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bort‐ falder videre forfølgning.

Kapitel 17 Ikrafttræden m.v.

§ 62. For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt ansættelse som statstjenestemænd, men som ikke ønske‐ de en sådan stilling, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjeneste‐ mandens udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk. 2. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet sted i forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden har herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

Stk. 3. Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 4. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opret‐ holde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune brin‐ ge tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelses‐ varsel.

Stk. 5. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødeva‐ reloven) er overgået til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjene‐ stemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tje‐ neste i staten.

14

Stk. 6. Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjeneste‐ mænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.

Stk. 7. Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at oprethol‐ de den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der for‐ holdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i sta‐ ten.

Stk. 8. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af finansministe‐ ren efter forhandling med de involverede parter.

§ 63. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og fødevareministeren. Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:

1) Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven). 2) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. 3) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter. 4) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). 5) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven). 6) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov: 1) § 81 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven). 2) § 68 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. 3) § 18 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter. 4) § 25 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). 5) § 29 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven). 6) § 29, stk. 2 og 3, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4.

august 1993. Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler. Stk. 5. Virksomheder, som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne

lov og regler udstedt i medfør af loven. Stk. 6. Aktiviteter, som efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne lov og

regler udstedt i medfør af loven.

§ 63 a. (Ophævet) § 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1430 af 21. december 2005 (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Lov nr. 1549 af 20. december 2006 (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddra‐ gelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

15

§ 4

Stk. 1. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1 eller dele heraf.

Stk. 2. Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3 eller dele heraf.

Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden driver cateringvirk‐ somhed eller fødevareengrosvirksomhed, skal ikke opfylde kravet om prøve i § 4 i lov om næringsbrev til fødevarebutikker som affattet i denne lovs § 2, nr. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærme‐ re regler om igangværende eller eksisterende virksomheders erhvervelse af næringsbrev.

Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden driver catering- eller fødevareengrosvirksomhed, skal for hvert forretningssted betale 500 kr. for optagelse i det i § 2 i lov om næringsbrev til fødevarebutikker omhandlede register.

Lov nr. 110 af 26. februar 2008 (Fødevarekontrol og sanktionsmuligheder m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. marts 2008.

Lov nr. 538 af 17. juni 2008 (Friere sygehusvalg, kontaktpersoner på sygehusene, udvidet adgang til Medicinprofilen og nationalt forebyggelsesråd m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2-4. (Udelades)

Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 96 af 10. februar 2009 (Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder og gennemførelse af forbruger‐ test m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2009.

Lov nr. 488 af 12. juni 2009 (Offentliggørelse af oplysninger om kosttilskud)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

16

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Lov nr. 163 af 17. februar 2010 (Forhåndsgodkendelse og delegation af beføjelser til privat institu‐ tion)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2010.

Lov nr. 604 af 14. juni 2011 (Kontrolkampagner, kontrol med kosttilskud, fødevaremyndighedens orga‐ nisatoriske opbygning, gebyrfinansieret kontrol, digital kommunikation m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Lov nr. 1238 af 18. december 2012 (Nedlæggelse af Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden, bi‐ stand til eksporterhverv og udlægning af administration af frivillig mærkningsordning til en privat fore‐ ning m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Lov nr. 1459 af 17. december 2013 (Obligatorisk digital kommunikation, ændring af klagebestemmel‐ ser som følge af ressortoverførsel m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at væ‐

re i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Lov nr. 1882 af 29. december 2015 (Ændret finansiering af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol og indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2015.14)

Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet15) indeholder følgende ikraft‐ trædelses- og overgangsbestemmelser:

17

§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017. Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. Erhvervsministeren16) kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler. Stk. 4. (Udelades) Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gælden‐ de regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs krafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Na‐ tur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenæv‐ net, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. (Udelades)

Lov nr. 465 af 14. maj 2018 (Strafskærpelse, administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Lov nr. 721 af 8. juni 2018 (Strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Fødevarestyrelsen, den 2. juli 2018

Esben Egede Rasmussen

/ Birthe Schubart Haabegaard

18

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intel‐ lektuelle ejendomsrettigheder, EU-Tidende 2004, nr. L 157, s. 45.

19

2) Lovændringen vedrører indsættelse af fodnote til lovens titel og §§ 19 a - 19 c. 3) Lovændringen vedrører indsættelse af § 25 a, indsættelse af et nyt stk. 3 i § 54, hvorefter stk. 4 er blevet stk. 5. § 54 a er indsat, og indsættelse af et nyt nr.

1 i § 60, stk. 1, hvorefter nr. 1-4 er blevet nr. 2-5. Ændringen vedrører desuden ændring af § 60, stk. 1, nr. 3, som er blevet nr. 4, og af § 60, stk. 5, og indsættelse af 63 a.

4) Lovændringen vedrører ændring af § 39, stk. 2, indsættelse af § 52 a, ændring af § 55, stk. 1, og indsættelse af § 55, stk. 3, hvorefter § 55, stk. 3-5 er blevet stk. 4-6, og ændring af stk. 5, som er blevet til stk. 6. § 56, stk. 1, 3. pkt. er ophævet. I § 56, er et nyt stk. 2 indsat, hvorefter stk. 2 og 3 er blevet stk. 3 og 4. § 60, stk. 1, nr. 2, ændret.

5) Lovændringen vedrører ophævelse af § 13. 6) Lovændringen vedrører ophævelse af § 45, stk. 6-8. 7) Lovændringen vedrører indsættelse af § 10, stk. 3, ændring af § 60, stk. 5, og ophævelse af § 63 a. 8) Lovændringen vedrører ændring af overskriften til kapitel og indsættelse af § 56 a. 9) Lovændringen vedrører indsættelse af § 56 b og § 58, stk. 4, hvorefter stk. 4 og 5 er blevet stk. 5 og 6, og indsættelse af § 60, stk. 5 samt ændring af

overskriften til kapitel 13. 10) Lovændringen vedrører ændring af »Det Europæiske Fællesskab« til »Den Europæiske Union«, og ændring af »Det Europæiske Fællesskabs« til »Den

Europæiske Unions« overalt i loven. Ændringen vedrører desuden indsættelse af § 45, stk. 4-8 som nye stykker, hvorved stk. 4 og 5 er blevet til stk. 9 og 10, ændring af overskriften til kapitel 11, og ophævelse af § 47.

11) Lovændringen vedrørte ændring af »Myndigheder« til »Laboratorier« i § 2, stk. 1, nr. 5, indsættelse af § 20, stk. 4, ændring af § 44, stk. 1 og indsættelse af § 44, stk. 2. Ændringen vedrørte endvidere ændring af § 45, stk. 7, 2. pkt. af »stk. 9« til »stk. 11«, indsættelse i § 45 af stk. 8 og 9, hvorved stk. 8 - 10 er blevet til stk. 10 - 12, ændring af § 45, stk. 8, der er blevet til stk. 10, og ophævelse af § 55.

12) Lovændringen vedrører indsættelse af 2. pkt. i § 58, stk. 1 og indsættelse af kapitel 15 a. 13) Lovændringen vedrører ændring af § 45, stk. 5, ændring af takster anført i § 45, stk. 6, 1. pkt., ophævelse af § 45, stk. 7, hvorefter stk. 8-12, bliver stk.

7-11. Overskriften til kapitel 13 ændres, og der indsættes et kapitel 13 a, der omfatter § 56 b og den nye § 56 c. 14) § 1, nr. 2 i lov nr. 1882 af 29. december 2015 vedrører ændringen af § 45, stk. 5. 15) Lovændringen vedrører indsættelse af § 58 a. 16) Ved kongelig resoulution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777

af 23. december 2016. 17) Lovændringen vedrører indsættelse af § 52, stk. 4, hvorefter stk. 4-6, bliver stk. 5-7, § 52 b, henvisning til § 52 b, stk. 1 og 2, i § 60, stk. 1, nr. 2, og

indsættelse af § 60, stk. 6. 18) Lovændringen vedrører indsættelse af § 60, stk. 7.

20


立法 取代 (1 文本) 取代 (1 文本) 被以下文本实施 (1 文本) 被以下文本实施 (1 文本)
无可用数据。

WIPO Lex编号 DK221